tirsdag den 25. august 2009

Uforstående..

Det at nære en kærlighed til et andet væsen kaldes at elske. Dette er en eksistentiel følelse, som er svær at definere. En person, der elsker, er ofte hengiven, selv frem til at ofre sig selv i døden. At elske er uden undtagelser og uden forbehold. Når man elsker, sætter man sin elskede højere end alt andet. Denne følelse er sandsynligvis den stærkeste et menneske kan opleve.

Endnu engang må jeg tage mig selv i at tilføje denne defination på at elske i et blogoplæg.

Jeg er virkelig i tvivl. Er begyndt at tvivle på rigtig mange mennesker, når de fortæller mig, at de elsker mig. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at tro på, at den stærkeste af alle følelser, kan få en betydning for mig. Jeg er slet ikke værd at spilde den vidunderlige følelse på. 

Jeg ved godt, hvad det vil sige at elske. Åh gud om jeg gør! Jeg elsker nogle rigtig vigtige mennesker i mit liv, helt uden at kunne beskrive det med ord. Men denne følelse jeg har overfor dem, hvorfor har de dem overfor mig? Er det bare fordi jeg ved meget om dem? fordi jeg har været en del af deres liv længe? Jeg ved det virkelig ikke. 

Kan ikke tro det, når nogen siger de elsker mig - elske? "En person, der elsker, er ofte hengiven, selv frem til at ofre sig selv i døden." - hvem er det så liiiiige der vil ofre deres eget liv for min skyld? Ved ikke om nogen kan se hvad jeg mener. Ved bare at jeg på et eller andet plan, et eller andet sted - har ret. Jeg har virkelig søgt i mit hoved efter en grund.

Nu er det ikke fordi jeg intet selvværd har, for jo, mange ting er jeg da glad for ved mig selv - er jeg ikke? Jeg har f.eks tit fået afvide at jeg er god til at støtte - men god nok? Jeg har fået afvide at jeg forstår meget - men forstår jeg nok? Jeg har fået afvide at jeg er kærlig og hjælpsom - men kærlig og hjælpsom nok? Jeg har fået afvide at jeg betyder meget - men betyder jeg nok til, at du elsker mig? 

En klog fyr, en fyr jeg som regel altid lytter til, mente at jeg overdrev kraftigt.

Men.. Kan man overdrive den slags? Er det ikke bare et spørgsmål om hvad man føler? jeg tror ikke, at det at nogen elsker hinanden, vil være en følelse som jeg fortjener. Mange fortjener at jeg elsker dem, men jeg fortjener ikke, at nogen elsker mig. Måske tager jeg fejl? Måske ikke? hvem ved? 

"Når man elsker, sætter man sin elskede højere end alt andet"...

De to fyre i mit liv

 Der findes to fyre i verden
Som er de eneste 
Der fortjener min kærlighed


Der er ham jeg elsker
Ham som i sidste ende
Altid får mit hjerte til at smelte

Der er ham jeg ikke kender
Ham jeg aldrig ved hvor er
Der burde være min eneste ene

Der er ham der giver mit liv lys
Får min livsglæde til at gløde
Som når man føler sig hel

Der er ham jeg mangler i mit liv
Ham der burde give mig kærlighed
Burde elske mig til døden os skiller

Der er ham der giver mig en idé om
At en kæreste ikke er vigtig
Bare jeg har ham

Der er ham jeg leder efter i mine drømme
Ham jeg ikke ved 
hvordan ser ud

Der er ham jeg kalder min bedste ven
Den bedste i mit liv
Som ikke er som nogen andre

Der er ham jeg kalder min kæreste
Ham jeg endnu ikke har fundet
Og sikkert aldrig finder