Den person jeg ikke vil være..

Sommetider tænker jeg på, hvad folk mon synes om mig?

Når jeg er i skolen, så føler jeg mig som en pige, der altid er helt oppe at køre, en som er højtråbende og fast i sine beslutninger - en forkælet møgunge. Men er jeg i virkeligheden det?

I weekenderne, føler jeg mig som "kongens efterfølger". Jeg er nem at manipulere og har som regel altid den samme mening som alle andre. Jeg er alt for ofte fuld og tænker mig aldrig om. Jeg virker som en person, man kan løbe om hjørner med. En man kan lyve for. En man er bedre end. Alle kan komme et nivaeu højere end mig - rangmæssigt.

Men i hverdagene, når jeg er helt alene, så er jeg svag. Jeg græder, jeg er ødelagt, jeg er knust og alene. Jeg føler mig falsk, føler mig overset. Jeg ved at jeg er stærk, men viser det ikke. Jeg føler mig dum, føler mig til grin. Vil så gerne have, at i kan se hvem jeg er.
Ved ikke om jeg inderst inde er den person, eller om jeg bare er den i ser? men føler at der er et andet menneske inde i mig, som ikke vil komme ud. Inde i, ser jeg mig selv som en stærk, målrettet person. En som tør græde og sammentidig tør at sige fra. En der kan grine med de andre, uden at skulle råbe højt. En person som har så mange værdier, uden at være selvoptaget. En som er god til at elske og holde af - dårlig til at hade og diskutere mens jeg mener det?

Hvem er jeg i virkeligheden? tænk at stille spørgsmåltegn ved sig selv..
Er jeg 3 forskellige personer, eller er min personlighed bygget op, mellem alle disse ting?

Hvis jeg kunne give mig selv det svar, ville jeg endelig kunne sove trygt om natten.