Til mor..

Fik af vide af min rådgiver, at hvis jeg ikke ville snakke med dig om hvad jeg følte, så skulle jeg skrive et brev til dig. Jeg behøvede ikke at give dig det, men at skrive det, ville være en god idé.

Kære mor.

Jeg håber at dette brev vil give dig en forståelse af, hvordan jeg har det inde i mig selv. Jeg savner dig! Jeg savner at ligge på mit slidte og ødelagte værelse i litorinaparken. At stå op om morgenen og blive vækket af min mor, som sommetider råbte af mig. Stå op til morgenmad på bordet, små børn omkring mig og dig. Glad og ædru. Savner dig fra morgenstunderne! Jeg savner at jeg kunne komme hjem efter skole, og så var du der - glad som altid. Ja, du var faktisk altid glad mor. Men så inden Steffen var kommet hjem, så havde du drukket dig fuld og var pludselig ikke den samme mere. Du blev mærkelig, du blev en anden. Du var trist, men alligevel sang og smilte du. Du væltede rundt og jeg kunne ikke forstå det. Når det var blevet mørkt og jeg havde lagt mig til ro, trist og såret over at min mor, var besat af en anden personlighed, kunne jeg høre Steffen råbe af dig. Og når jeg sneg mig ned af trappen, bange og fortvivlet og prøvede at lytte bag den højr musik, så græd jeg. Kiggede snigende ind i stuen, og der stod eller sad i altid, fulde - virkelig hårdt stive. Han bankede dig mor, foran mig? jeg så dig blive slået, så ham ødelægge dig - give dig blå mærker og sår. Men ved du hvad det værste jeg så var? Det var næste morgen, når min ædru mor igen sad, glad og tilfreds og fortalte mig at jeg tog fejl, at du var faldet på cyklen og at du bestemt ikke drak! Tiden gik, og Maja forsvandt mere og mere ud af vores liv - pludselig ville hun slet ikke være hos dig mere. Hørte du mor? hun ville ikke være hos dig! Men ved du hvad jeg gjorde? jeg forsvarede dig. Jeg fortalte folk at du ikke drak, at du ikke blev slået og at du bestemt ikke havde noget problem. For det var det du fortalte mig? og jeg ville ikke være en dårlig datter, at gå ud og sladre. Det endte med at jeg flyttede, da du begyndte at finde sammen med Flemming. Ja, det var jo så fint nok. Men jeg kan ikke respektere ham. Han er en rigtig sød mand, men du har igen truffet det forkerte valg, efter min mening. Jeg er ked af det mor? for jeg savner dig! Og nu tænker du "jamen så kom dog hjem lille skat", men nej mor. Det vil jeg ikke. For du drikker stadig, du er stadig fuld når jeg kommer. Jeg er forvirret? hvem af dem er min mor? Når jeg har mødt til ædru, så græder jeg af glæde. Kan ikke forholde mig til, at du ikke vil indrømme at du har et alkoholproblem? jeg vil gøre alt for dig, vil hjælpe dig så meget, at du tror det er løgn?! hvorfor tager du ikke imod min hjælp? vil du gerne drikke? vil du gerne dø af druk? er en sølle flaske vin, virkelig det værd? kan du forlade, miste og få et had til dine børn, bare på grund af en flaske vin. Men du siger stadig at jeg tager fejl. Det gør du hver gang. Jeg giver op. Men vil bare gerne have at du ved hvordan jeg har det. Når jeg skar i mig selv, så glemte jeg al den smerte du tillod dig at lægge over mig. Hvor skal jeg nu gøre af smerten, nu hvor jeg ikke kan skære mere? Jeg elsker dig.

Din datter, Nadia.